En virksomhed i vanskeligheder har brug for at kende sine muligheder, ikke for at få alle udveje fjernet for at fremtvinge en reaktion. Metaforen om dødsensfarligt terræn kan bruges til at undersøge hastværk og koordinering, men den holder op med at være nyttig, når den erstatter en diagnose eller retfærdiggør ekstremt pres.
At forbinde Sun Tzu med en virksomhedskrise kræver, at man skelner mellem en militær situation og et økonomisk og organisatorisk problem. I Sun Tzu anvendt på erhvervslivet bruges dødsensfarligt terræn her som en metafor, der bør undersøges kritisk. Denne tekst er hverken økonomisk eller konkursretlig rådgivning eller en metode til at undgå konkurs.
Hvad dødsensfarligt terræn beskriver, og hvad det ikke forklarer om en virksomhed
I kapitel 11 beskriver Lionel Giles' oversættelse en situation, hvor hæren må kæmpe uden tøven for at undgå sin undergang. Denne kontekst er en del af de ni situationer i kapitel 11. Når man overfører det til en virksomhed, ændrer både faren og de tilgængelige muligheder sig.
Den mulige lighed ligger i hastværket: Nogle beslutninger kan ikke udskydes i det uendelige. Men det betyder ikke, at situationen bliver bedre af at lukke alternativer. I en organisation kan det netop være afgørende at bevare information, mulighed for at revurdere og adgang til hjælp, så man kan vurdere muligheder, man endnu ikke har overvejet.
Det er vigtigt at skelne mellem en afbrydelse af arbejdet og vanskeligheder med at opfylde økonomiske forpligtelser. De to ting kan forekomme samtidig, men de skyldes ikke nødvendigvis det samme. At løse et driftsproblem viser ikke, at virksomheden kan klare sig; og at få styr på de økonomiske dokumenter genopretter ikke automatisk en tjeneste, der er blevet afbrudt.
Udtrykket »vi er på randen af konkurs« erstatter ikke denne skelnen. En reel vurdering kræver dokumentation og gennemgang ved regnskabs-, finans- og juridiske fagfolk. Traktaten gør det ikke muligt at fastslå en virksomheds situation eller afgøre, hvilke tiltag der er relevante i en bestemt jurisdiktion.
Sun Tzus ordforråd i erhvervslivet hjælper med at få øje på betydningsskiftet. »Overlevelse« kan udtrykke bekymring for virksomhedens fortsatte drift, men det giver ikke ret til at behandle medarbejdere som ressourcer, der kan ofres, eller til at fremstille enhver ledelsesbeslutning som uundgåelig.
Et fiktivt eksempel: blokerede leverancer og usikre betalinger
Forestil dig en digital servicevirksomhed, der har projekter for flere kunder. Nogle leverancer er forsinkede, fakturaer er endnu ikke betalt, og ledelsen mangler et fælles overblik over det resterende arbejde. Medarbejderne får besked på at sætte tempoet op på alle opgaver på én gang. Situationen gør det muligt at analysere koordineringsproblemer, men den er ikke tilstrækkelig til at vurdere virksomhedens solvens.
Det første synlige problem er, at forskellige situationer blandes sammen. Ét projekt afventer måske en intern gennemgang; et andet venter på materiale fra kunden; et tredje er færdigt, men mangler bekræftelse på modtagelsen. Hvis man samler det hele under betegnelsen »forsinket arbejde«, bliver det sværere at se, hvad teamet reelt kan gøre i hvert enkelt tilfælde.
I eksemplet samler ledelsen oplysninger om leverancer, ansvarlige og blokeringer i ét fælles register. Hver registrering skelner mellem bekræftede oplysninger og forventede datoer. Denne ændring skaber ikke i sig selv indtægter. Den gør det muligt at se, hvilke oplysninger der mangler, og forhindrer, at to personer arbejder ud fra uforenelige aftaler.
De økonomiske dokumenter gennemgås særskilt sammen med fagfolk. En udstedt faktura, en forventning om betaling og allerede modtagne penge beskriver ikke det samme forhold. Hvis de blandes sammen på et driftsmøde, kan det give et misvisende indtryk af, hvor mange penge der er til rådighed.
For teamet formuleres prioriteterne som opgaver, der kan kontrolleres: færdiggøre en udestående gennemgang, få en afklaring eller løse et problem, der blokerer en leverance. »At redde virksomheden« kan beskrive en fælles bekymring, men fortæller ikke, hvem der skal gøre hvad, eller hvilket resultat der gør det muligt at afslutte en opgave.
Lad os antage, at en person modtager to presserende opgaver, som ikke kan løses samtidig. Koordineringen kræver, at nogen løser denne konflikt og meddeler, hvilken aftale der ændres. At sende begge opgaver tilbage med besked om at anstrenge sig mere ændrer hverken den tilgængelige tid eller de tilgængelige ressourcer.
Man gennemgår også, hvilke oplysninger kunderne får om deres leverance. Hvis man oplyser en dato, der ikke er bekræftet, for at mindske det umiddelbare pres, skaber man endnu et løfte. I det fiktive eksempel skelner man i stedet mellem det, der er færdigt, det, der mangler, og det, der endnu ikke findes en pålidelig tidsplan for.
En gennemgang af udgifter kræver en anden form for kontrol. Dette eksempel anbefaler ikke bestemte besparelser. En udgiftspost, der ikke umiddelbart bidrager til en leverance, kan være afgørende for sikkerhed, vedligeholdelse eller kontinuitet. Før man træffer en beslutning om den, må man undersøge dens funktion og konsekvenser i stedet for at fjerne den, fordi den virker uvedkommende i dagens akutte situation.
Vurderingen bør holde flere mulige udfald åbne. En afklaring af blokeringerne kan forbedre leverancerne og samtidig efterlade det økonomiske problem uløst. Den kan også vise, at bestemte løfter ikke kan indfries med de tilgængelige ressourcer. En organisatorisk forbedring er et konkret resultat, ikke et bevis på økonomisk genopretning.
Koordinering uden at skabe en desperat situation
At kommunikere, at noget haster, kræver, at man præciserer, hvad der sker, hvad man ved, og hvilken beslutning der skal træffes. Det kræver ikke trusler, skjulte alternativer eller at give medarbejdernes manglende selvopofrelse skylden for ethvert dårligt resultat. Usikkerhed skal kunne kommunikeres uden automatisk at blive til en anklage om illoyalitet.
En kort gennemgang af arbejdet kan fokusere på ændringer og blokeringer i stedet for at kræve løbende forklaringer på hvert eneste minut. I det beskrevne eksempel er kriteriet, at en opdatering gør det muligt at løse en afhængighed eller korrigere en forventning. Hvis den kun fører til flere rapporter, bruger den ressourcer uden at afklare nogen beslutning.
Ledelsen skal lytte til oplysninger, der modsiger dens plan. Hvis en leverance kræver en gennemgang, der endnu ikke er foretaget, bliver det resterende arbejde ikke mindre af at kalde den færdig. Samarbejde handler også om at synliggøre disse begrænsninger, før man indgår nye aftaler.
En anden fristelse kunne være at forsøge at øge salget ved at sænke priserne ukritisk. Omkostningerne ved priskrige behandles særskilt. Her foreslås ingen bestemt salgsstrategi: Mere aktivitet beviser ikke i sig selv, at årsagen til krisen er blevet løst.
Man kan heller ikke uden videre kopiere en startups strategi over for en gigant. At undersøge et nyt behov og at håndtere aktuelle forpligtelser er to forskellige problemer. Et lovende eksperiment løser ikke automatisk eksisterende forpligtelser.
Enhver konkret beslutning om finansiering, betalinger, kontrakter eller fortsat drift kræver en faglig gennemgang af situationen. Metaforen holder op med at være nyttig, hvis den forsinker en sådan rådgivning eller gør udholdenhed til det eneste acceptable svar. At bevare evnen til at undersøge alternativer er ikke det samme som at give op ved den første vanskelighed.
Hvis du har reelle vanskeligheder med at opfylde dine forpligtelser, bør du søge professionel rådgivning hurtigst muligt. En strategisk læsning kan hjælpe med at strukturere spørgsmålene, men den afgør hverken, om en virksomhed er levedygtig, eller hvilke økonomiske eller juridiske tiltag der er relevante.
Se alle artikler i Sun Tzu i erhvervslivet: ressourcer, konkurrence og beslutninger
