Krigen mellem Wu og Chu stillede to magter i Yangtze-området over for hinanden, men involverede også andre stater og rådgivere fra rivaliserende hoffer. For at forklare Sun Tzus position i denne sammenhæng må man skelne mellem konfliktens geografi, de dokumenterede alliancer og de tilskrivninger, der stammer fra den biografiske tradition.
To magter i Yangtze-området i et netværk af stater
Wu udviklede sig i det nedre Yangtze-område nær østkysten, mens Chu havde sit magtcentrum længere mod vest, i regionen omkring flodens mellemløb. Disse henvisninger gør det muligt at orientere sig, men de tegner ikke uforanderlige grænser. Det territorium, der var under direkte kontrol, de omstridte områder og de allierede stater bør ikke fremstilles som ét samlet område under ensartet styre.
Konflikten hører til i forårs- og efterårstiden, hvor forskellige herskerhuse konkurrerede inden for en svækket Zhou-orden. At beskrive Wu som en lille forsvarer og Chu som en gigantisk blok forenkler forholdet alt for meget. Den tilgængelige styrke afhang af alliancerne, den interne situation og muligheden for at handle et bestemt sted.
Wus beliggenhed ved kysten betyder heller ikke, at krigen udelukkende var en søkrig. De operationer, som Zuo zhuan beretter om, omfatter både fartøjer, marcher over land og krydsning af indre floder. Et vandløb kunne lette en fremrykning og på et andet tidspunkt skille to styrker ad. Dets nytte afhang af ruten, og hvem der kontrollerede adgangen til det.
Rivaliseringen begyndte før Helüs regeringstid. I kapitel 31 af Shiji fremstiller Sima Qian Shengong Wuchen som en landsforvist fra Chu, der fra Jin blev sendt til Wu og underviste i militære fremgangsmåder og brugen af stridsvogne. Denne episode forbinder Wus styrkelse med relationerne mellem Jin og Chu uden at reducere den til et initiativ, der udelukkende kom fra Helü.
De karakteristiske træk ved forårs- og efterårstiden gør det muligt at placere dette netværk af relationer. En konflikt mellem to stater kunne give en tredje stat muligheder, uden at alle deltagerne havde fælles, vedvarende mål.
De allierede og rådgivere omkring Helü
Biografien om Wu Zixu i kapitel 66 af Shiji giver et eksempel på, hvordan man kunne bevæge sig mellem hoffer. Sima Qian fortæller, at han kom fra Chu og flygtede efter forfølgelsen af sin familie. Senere fremstilles han som rådgiver for Helü, kongen af Wu. Hans oprindelse og hans senere tjeneste hørte til i forskellige stater.
Samme kapitel nævner Bo Pi, der også kom fra Chu, og Sun Wu blandt dem, der forbindes med Wus beslutninger. Disse beretninger giver grundlag for at tale om et hof, der tog mænd ind fra andre politiske miljøer. De beviser ikke, at alle kom af samme grund, eller at de havde tilsvarende funktioner, tjenestevilkår eller karriereforløb.
Hvad Sun Wu angår, forbinder Sima Qian ham med råd om, hvornår det var hensigtsmæssigt at angribe, og hvilken støtte der var nødvendig. Beretningen tilskriver ham politisk og militær rådgivning, men indeholder ingen ansættelseskontrakt og forklarer heller ikke nogen påstået politik for rekruttering af udenlandske strateger. Den gengiver heller ikke nogen udtalelse fra Helü, der kunne afsløre, hvorfor han netop valgte Sun Wu.
Man kan udlede, at kendskab til et rivaliserende hof eller militær erfaring var nyttigt for en hersker. Den slutning gør det ikke muligt at rekonstruere en konkret forhandling. Formuleringen »Wu hyrede Sun Tzu, fordi Wu havde færre soldater« tilføjer et motiv og en talmæssig sammenligning, som de undersøgte tekststeder ikke fastslår.
Cai og Tang viser en anden måde at udvide handlemulighederne på. Shiji forbinder deres støtte til Wu med deres vrede mod Nang Wa, en leder i Chu. Zuo zhuan uddyber de uretfærdigheder, som tilskrives denne person. Forholdet mellem de allierede og Chu er således en del af den antikke beretning, ikke en forklaring, der er opfundet ud fra udfaldet ved Boju.
Desuden fortæller Zuo zhuan at Cai havde søgt støtte hos Jin mod Chu uden at få den forventede indgriben. Cais tilnærmelse til Wu skal forstås som led i denne søgen efter beskyttelse. Cai fremstilles ikke blot som en stat, der blev trukket med af en stormagt: Cai forsøgte at ændre sin situation ved at henvende sig til forskellige parter.
Felttoget i 506 f.Kr. og sejrens begrænsninger
I 506 f.Kr. gik Wu sammen med Cai og Tang mod Chu, sejrede ved Boju og rykkede frem til Ying. Kong Zhao af Chu forlod sin hovedstad. Dette er det overordnede forløb, der placerer Wus felttog og slaget ved Boju i konflikten, uden at slaget forveksles med hele ekspeditionen.
Beretningen om det følgende år i Zuo zhuan tegner et andet billede: Qin griber ind til fordel for Chu, og Yue angriber Wu, mens Wus styrker er borte. Den beskriver også Fugais tilbagekomst og hans forsøg på at tilrane sig magten. Presset udefra og den interne magtkamp faldt sammen med vanskelighederne ved at opretholde besættelsen.
Disse begivenheder forklarer, hvorfor erobringen af Ying ikke er det samme som at ødelægge Chu. Tabet af hovedstaden fjernede ikke alle Chus muligheder for at gøre modstand. Wu måtte samtidig håndtere andre problemer end forfølgelsen af den besejrede hær. Det umiddelbare militære resultat og varig politisk kontrol kræver separate vurderinger.
Afstanden ændrer også, hvad det vil sige at råde over en hær. Tropperne skal have forsyninger og bevare kommunikationslinjer, mens de rykker frem. Hvis en styrke kan nå sit mål, men ikke blive der, løser den indledende succes ikke felttogets udfordringer. Det er forbindelsen mellem konflikten og logistikken i oldtidens hære; det giver ikke grundlag for at beregne forbrug eller styrketal, som kilderne ikke gør det muligt at fastslå.
Hvad Sun Tzu angår, er der forskel på konfliktens rammer og den enkeltes deltagelse. Shiji placerer ham i Helüs omgangskreds, mens den detaljerede beretning om operationerne i Zuo zhuan nævner andre hovedpersoner. Man kan beskrive den rolle, der tilskrives ham, uden at tillægge ham alle beslutningerne i Wus hær.
Den senere udvikling bekræfter, at Chu ikke var den eneste front, der påvirkede Wu. Under Fuchai, Helüs efterfølger, fortsatte felttogene uden for riget og rivaliseringen med Yue. Kapitel 31 af Shiji afslutter Wus historie med nederlaget til Yue. Den stat, der havde besat Ying, endte med selv at miste sin uafhængighed til en anden modstander.
Når man fortolker et felttog, bør man spørge, hvilket mål der blev nået, og hvilke forpligtelser der stadig stod åbne. I konflikten mellem Wu og Chu rejser slaget, besættelsen og evnen til at fastholde det opnåede forskellige spørgsmål.
Se alle artikler i Forårs- og efterårsperioden: Sun Tzus historiske kontekst
