Udtrykket »krig bygger på bedrag« handler om de beslutninger, en hær træffer på grundlag af ufuldstændige oplysninger. Betydningen afhænger af den militære sammenhæng, de tilhørende eksempler og en vigtig skelnen: At forvirre modstanderen er ikke det samme som at undlade selv at forberede sig.
Bedrag har en fremtrædende plads i Krigskunsten, men hvis man isolerer det mest kendte udsagn, kan et militært argument komme til at fremstå som en anbefaling, teksten ikke giver. Som en del af principperne for militært bedragforklarer dette afsnit, hvorfor modstanderens opfattelse indgår i det strategiske problem.
Hvor står udtrykket, og hvad ændrer sig i oversættelsen?
Formuleringen står i kapitel 1, afsnit 18 i Lionel Giles’ nummerering. Hans engelske oversættelse lyder All warfare is based on deception. En dansk oversættelse af denne version ville være »al krigsførelse bygger på bedrag«. Formuleringen »hele krigskunsten bygger på bedrag« udtrykker en lignende tanke, men bør ikke uden videre tilskrives enhver dansk udgave ordret.
Forskellen er vigtig, fordi »krig« betegner den aktivitet, der tales om, mens »krigskunsten« også kan forstås som bogens titel. Udsagnet hævder ikke, at værkets indhold er en løgn. Det beskriver bedragets rolle i militære handlinger over for en modstander.
»Bygger på« betyder heller ikke, at bedrag er det eneste nødvendige middel. Det samme kapitel undersøger forhold, der går forud for selve kampen. De fem faktorer i kapitel 1 sætter udsagnet ind i en vurdering af omstændigheder, ledelse og organisering. Hvis man trækker en sætning ud af denne sammenhæng, kan det få én del af argumentet til at se ud, som om den erstatter helheden.
Når formuleringen skal fortolkes, er det nyttigt at skelne mellem oversættelse og forklaring. »Bedrag« betegner her en bevidst ændring af det, modstanderen tror, vedkommende ved. At kalde det »snedighed« kan nedtone dette aspekt, mens det at reducere det til »løgn« kan begrænse det urimeligt til ord. Man kan også skabe et bestemt indtryk gennem synlig adfærd uden at fremsætte noget mundtligt udsagn.
Målet er at påvirke en beslutning, ikke at ophobe usandheder
Efter udsagnet oversætter Giles eksempler, der handler om evner, aktivitet og afstand: En reel situation kan fremstilles anderledes over for fjenden. Rækkefølgen er med til at præcisere argumentet. Det afgørende er forskellen mellem de faktiske forhold og den fortolkning, der styrer modpartens reaktion.
Det er nyttigt at skelne mellem fortielse og skinnemanøvre. Fortielse går ud på at forhindre, at noget bliver kendt; en skinnemanøvre skaber desuden et indtryk, der får andre til at forstå situationen på en anden måde. De to kan forekomme samtidig, men er ikke identiske. Hvis man ikke kender en hensigt, står et spørgsmål åbent. Hvis man fejlagtigt tror, at man allerede kender hensigten, kan spørgsmålet blive lukket for tidligt.
Som et hypotetisk eksempel kan vi forestille os to ledere med nogenlunde samme ressourcer. Den ene holder muligheden åben for, at situationen kan ændre sig; den anden tager en fortolkning for givet uden at have undersøgt den. Forskellen ligger ikke nødvendigvis i deres midler, men i de beslutninger, de anser for rimelige ud fra det, de tror, de ved.
Bedrag får strategisk betydning, når den fejlagtige fortolkning ændrer en adfærd. Hvis et bestemt indtryk ikke påvirker nogen beslutning, kan dets militære effekt være uden betydning. Sådan skelner man mellem et kneb, der tjener et mål, og en usandhed, som blot øger forvirringen.
Det gør det muligt at afgrænse to mekanismer, der behandles hver for sig: at virke svag, når man er stærk ændrer vurderingen af ens styrke; den historiske brug af lokkemidler og illusioner fremstiller en mulighed, der skal fremkalde en reaktion. Begge mekanismer indgår i det samme overordnede argument, men har ikke nødvendigvis samme effekt.
Fortolkningen kræver også, at man holder fast i en begrænsning: En fejlvurdering af fjenden får ikke dennes ressourcer til at forsvinde. En fordelagtig opfattelse kan åbne en mulighed, men skaber ikke i sig selv forsyninger, koordinering eller evnen til at opretholde en operation. Det, man giver indtryk af, og den faktiske styrke er fortsat to forskellige forhold.
Modstanderen fortolker også signalerne. Et signal kan gå ubemærket hen, virke mistænkeligt eller udløse en anden reaktion end forventet. Når man tager højde for disse muligheder, undgår man at gøre et forskriftsmæssigt udsagn til en lov, der beskriver, hvordan alle hære altid opfører sig.
Hvad kan man konkludere om værkets etik?
I dette afsnit fremstilles bedrag som et tilladeligt middel for militær ledelse. Det giver grundlag for at beskrive værkets holdning. Det beviser hverken, at hele det gamle kinesiske samfund havde én fælles moralsk vurdering af løgn, eller at den samme adfærd blev anset for acceptabel i alle relationer.
Der er en kontrast i selve kapitlet: Giles nævner oprigtighed som en af lederens egenskaber. At dette krav står tæt på anbefalingen om at bedrage modstanderen, gør det umuligt at opsummere teksten som en ukritisk godkendelse af enhver usandhed.
En mulig fortolkning skelner mellem de relationer, der er nødvendige for at koordinere ens egen hær, og de oplysninger, man viser fjenden. Ud fra den læsning har intern tillid og usikkerhed påført modstanderen forskellige funktioner. Det er en forklaring på kontrasten i teksten, ikke et bevis på, at værket løser alle moralske problemer, som bedrag rejser.
Effektivitet må heller ikke forveksles med retfærdiggørelse. At en handling påvirker en militær situation til ens fordel, besvarer ikke i sig selv alle spørgsmål om dens konsekvenser. Strategisk analyse beskriver en mekanisme; en etisk vurdering må undersøge, hvem den påvirker, og hvilke forpligtelser der gælder i den pågældende relation.
At overføre udsagnet til kunder, kolleger eller familiemedlemmer kræver nye antagelser, som afsnittet ikke fastlægger. Et samarbejde bliver ikke til krig, fordi nogen citerer Sun Tzu. Fortolkningen mister sin præcision, når et gammelt værks autoritet bruges til at undgå at forklare, hvorfor en konkret handling skulle være acceptabel uden for sin sammenhæng.
Når du sammenligner udgaver, skal du finde udsagnet i kapitel 1 og læse afsnittene både før og efter. Skeln mellem oversætterens ord og de forklaringer, som kommentatorer eller redaktører har føjet til.
Se alle artikler i Bedrag hos Sun Tzu: sådan fortolkes skinnet og lokkemidler
