Det første kapitel i Krigskunsten foreslår, at man undersøger konfliktens betingelser, før man sætter hæren i bevægelse. De fem faktorer beskriver ikke kun soldaterne: De omfatter forholdet til herskeren, de naturlige omstændigheder og den organisation, der gør handling mulig.
Hvad de fem faktorer i kapitel 1 betyder
Udgangspunktet er Lionel Giles' engelske oversættelse fra 1910, sammenholdt med den kinesiske tekst. Giles opregner den moralske lov, himlen, jorden, hærføreren samt metode og disciplin. De danske betegnelser lære, tid, terræn, ledelse og disciplin gør det muligt at genkende disse afsnit, men de kræver en forklaring, så man ikke tillægger dem betydninger, som ikke findes i teksten.
Lære eller Tao: forholdet mellem hersker og befolkning
Den første faktor, dao eller tao, defineres gennem enighed mellem befolkningen og den, der regerer. Teksten spørger, om befolkningen er villig til at dele den militære virksomheds risici. Det kan være misvisende at oversætte det med lære, hvis man udelukkende forstår det som en samling kampmetoder.
Spørgsmålet er, hvad der opretholder samarbejdet, når der opstår vanskeligheder. En erklæret tilslutning og evnen til at holde fast i forpligtelser under et felttog er to forskellige ting. Afsnittet gør det muligt at undersøge dette politiske forhold; det beviser ikke, at enhver sag, som befolkningen støtter, er retfærdig, eller at befolkningens samtykke forbliver uændret.
Tid: årstider og naturlige forhold
Giles forklarer himlen med dag og nat, kulde og varme, vejrforhold og årstider. Faktoren handler derfor ikke blot om at holde styr på en kalender. Den tager højde for forhold, der kan ændre mulighederne for at bevæge sig, opholde sig et sted og handle.
Den samme beslutning kan få forskellige konsekvenser, alt efter hvornår den føres ud i livet. For at vurdere den må man angive, hvilke forhold man forventer, og hvor afhængig planen er af dem. Det giver kun få oplysninger at kalde en årstid gunstig uden at knytte den til en bestemt operation.
Terræn: afstande, adgangsveje og udsathed
Den tredje faktor omfatter afstande, åbne eller snævre områder samt farlige eller sikre forhold. Terrænet er vigtigt på grund af det, det gør muligt, og de risici, det medfører. To steder, der ligger tæt på hinanden på et kort, kan kræve meget forskellige rejser.
Vurderingen skal ses i forhold til de midler, man selv råder over. En passage, der er tilgængelig for én person, er ikke nødvendigvis lige så nyttig for en styrke med køretøjer og forsyninger. Denne funktionelle tilgang forhindrer, at faktoren reduceres til kendskab til navne på bjerge og floder.
Ledelse: egenskaber ved en leder
Teksten tillægger hærføreren visdom, oprigtighed, godgørenhed, mod og strenghed. I Giles' formulering udtrykker den sidste egenskab fasthed. Opregningen forener dømmekraft, forholdet til mennesker og evnen til at stå ved beslutninger; god ledelse defineres ikke alene ved dristighed.
Disse fem egenskaber hører til den fjerde faktor: De er ikke fem yderligere strategiske faktorer. Når man overfører dem til de fem dyder hos en erhvervsleder, bør man forklare, hvilken adfærd der sammenlignes. En nutidig lederstilling indebærer ikke den samme myndighed eller de samme forpligtelser som en oldtids generals.
Disciplin: organisation og drift
Den femte faktor handler om mere end at adlyde ordrer. Giles medregner hærens inddeling, myndighedsniveauer, forsyningsveje og kontrol med udgifterne. Hans note gør opmærksom på, at han følger Cao Caos fortolkning for at udfolde et meget kortfattet kinesisk udtryk.
Forskellen mellem ledelse og disciplin ligger i, hvad der vurderes. En person kan bedømme en situation korrekt og arbejde i en organisation, der ikke er i stand til at føre beslutningerne ud i livet. En gennemgang af denne faktor kræver, at man ser på ansvarsområder, procedurer og adgang til ressourcer ud over den enkeltes adfærd.
Sådan omsættes faktorerne til vurderingsspørgsmål
Tabellen nedenfor foreslår redaktionelle spørgsmål med udgangspunkt i kapitlet. Den gengiver ikke et gammelt skema eller tildeler point efter afhandlingens system. Formålet er at kræve, at hver vurdering knyttes til et forhold, der kan observeres.
| Faktor | Vurderingsspørgsmål | Hvad det er værd at undersøge |
|---|---|---|
| Lære | Hvilken forpligtelse holder samarbejdet sammen? | Reelle aftaler, fælles mål og villighed til at bære omkostningerne. |
| Tid | Hvad ændrer sig, hvis man handler på et andet tidspunkt? | Årstid, forventede forhold og mulighed for at vente. |
| Terræn | Hvad gør området muligt, og hvad gør det vanskeligt? | Afstande, adgangsveje og begrænsninger ved de tilgængelige midler. |
| Ledelse | Hvem træffer beslutningerne, og med hvilken evne? | Dømmekraft, troværdighed, ansvar og reaktion på vanskeligheder. |
| Disciplin | Kan beslutningerne føres ud i livet på en koordineret måde? | Organisation, forberedelse og kontinuerlige forsyninger. |
Kapitlet bruger faktorerne som grundlag for en sammenligning mellem parterne og stiller derefter syv spørgsmål. Det fastlægger ikke en moderne pointsum eller erklærer, at alle fordele kan sidestilles. Gennemgangen af hvad det vil sige at vinde i templet hører til denne indledende vurdering, som er noget andet end at lære faktorernes navne.
Desuden kan en positiv vurdering ved begyndelsen forværres under felttoget. Den sammenhæng fører videre til krigens omkostninger i kapitel 2. En vurdering af forholdene kan også tale for en mindre ødelæggende mulighed, som forklaret i rangordningen af angreb i kapitel 3.
Et hypotetisk eksempel, der samler de fem faktorer
Forestil dig en fiktiv militærekspedition, der skal forstærke en position inden vinteren. Herskeren kræver hurtig handling, men styrken skal krydse et pas og transportere forsyninger. Sejren tages ikke for givet: Den første beslutning går ud på at undersøge, om flytningen kan nå sit mål uden at efterlade styrken isoleret.
Læren forpligter én til at afklare, om deltagerne forstår formålet og accepterer de forventede forpligtelser. Tiden indfører en betingelse: Passet skal forblive farbart under ekspeditionen. Terrænet tilføjer en anden: Ruten gør det muligt at komme frem, men dens snæverhed begrænser køretøjstrafikken. Det er indbyrdes forbundne problemer, men ikke identiske.
Ledelsen skal afgøre, om begrænsningerne gør det muligt at fastholde målet, eller om det skal ændres. Disciplinen afgør, hvem der kontrollerer ruten, hvordan ændringer kommunikeres, og hvilke ressourcer der følger med styrken. Hvis det ikke er muligt at sikre, at transporten kan fortsætte, fjerner en bestemt ordre ikke denne mangel.
En velovervejet beslutning kunne være at begrænse ekspeditionens omfang eller udsætte den, indtil der foreligger tilstrækkelige oplysninger. Vurderingen har ikke skabt sikkerhed om modstanderen; den har identificeret en afhængighed i ens egen plan. En anden tilpasning findes i de fem faktorer anvendt på planlægning: Hvis man overfører disse spørgsmål til en personlig dagsorden, kræver det, at konteksten ændres – ikke at man lader, som om Sun Tzu udarbejdede en produktivitetsmetode.
En nyttig vurdering afsluttes med at angive, hvad man ved, og hvilke forhold der kan ændre beslutningen. At kende de fem navne er begyndelsen; det kræver mere at begrunde, hvordan de påvirker en konkret situation.
Se alle artikler i Sun Tzus strategiske forberedelse: kapitel 1-3
