Når man uddelegerer et ansvar, men fortsat træffer beslutning om hvert eneste skridt, bliver det uklart, hvem der leder arbejdet. Forholdet mellem hersker og general kan bruges til at undersøge denne modsætning, hvis den ledelsesmæssige handlefrihed ledsages af grænser og ansvarlighed.
Forholdet mellem Sun Tzu og mikrostyring tager udgangspunkt i et problem: at give ordrer uden at kende de forhold, de skal udføres under. Inden for Sun Tzu anvendt på ledelse gør sammenligningen det muligt at undersøge fordelingen af beslutninger mellem bestyrelsen og direktionen – ikke at sætte den administrerende direktør over enhver form for kontrol.
Herskeren og generalen: Hvad passagen sætter spørgsmålstegn ved
I kapitel 3, afsnit 12-15 i Lionel Giles’ oversættelse kan herskeren skade hæren ved at beordre bevægelser, den ikke kan udføre, lede den uden at forstå dens forhold eller bruge sine officerer uden hensyn til omstændighederne. Afsnit 17 forbinder generalens handleevne med fraværet af indblanding fra herskeren.
Kommentaren til angrebets hierarki i kapitel 3 placerer disse advarsler i værkets sammenhæng. Problemet, der beskrives, er indgriben, som ikke tager højde for situationen. At overføre det til en virksomhed beviser hverken, at alle spørgsmål fra bestyrelsen er indblanding, eller at enhver beslutning fra direktionen skal accepteres.
Analogien fastlægger heller ikke juridiske beføjelser. En oldtidshersker er ikke det samme som en bestyrelse, et selskabsorgan eller en gruppe investorer. Her foreslås det at analysere beslutninger inden for en allerede fastlagt ansvarsfordeling – uden at erstatte den eller udlede juridiske forpligtelser af værket.
I denne læsning kalder vi det mikrostyring, når man gentagne gange tilsidesætter det delegerede skøn med instruktioner om detaljer, uden at gøre det klart, hvem der fortsat har ansvaret. Det er noget andet at gennemgå en afvigelse: Man spørger til årsagerne og de tilgængelige muligheder, før man beslutter, om der skal gribes ind.
Aftal, hvad der besluttes, hvad der drøftes, og hvad der følges op på
En tydelig uddelegering bør beskrive det forventede resultat og råderummet til at nå det. »Forbedre servicen« efterlader spørgsmål ubesvarede. En mere præcis formulering angiver, hvilket problem der skal løses, hvilke ressourcer der er godkendt, og hvilke forhold der ikke må ændres uden en ny beslutning.
Som organisatorisk forslag kan det være nyttigt at skelne mellem teamets daglige beslutninger og beslutninger, der ændrer den indgåede forpligtelse. Det kan delegeres at fordele opgaver inden for et godkendt omfang; ændringer af dette omfang kræver den aftalte procedure. Grænserne skal være kendt på forhånd – ikke først dukke op, når en løsning ikke falder i tilsynsførendes smag.
At informere, rådføre sig og anmode om godkendelse er heller ikke det samme. En ansvarlig kan meddele en beslutning, som vedkommende havde beføjelse til at træffe. Hvis enhver meddelelse gøres til en afventende godkendelse, ophæves råderummet i praksis. Omvendt bliver en ændring ikke til en beslutning, der på forhånd er delegeret, blot fordi den præsenteres som information.
Opfølgningen bør bygge på data, der står mål med spørgsmålet. For at få overblik over en leverance kan det være relevant at undersøge, hvad der er færdigt, hvad der mangler, og hvad der hindrer fremdriften. Gennemgang af hver eneste udvekslede besked besvarer ikke nødvendigvis disse spørgsmål bedre og skaber ekstra arbejde, som også bør kunne begrundes.
Den ansvarlige i direktionen skal fremlægge vanskelighederne, også dem, der sætter planen under pres. Den erhvervsdrivende leders fem dyder giver spørgsmål, man kan stille til denne adfærd. At påberåbe sig handlefrihed for at skjule en afvigelse er uforeneligt med en uddelegering, der bygger på delt information.
Aftalen bør også forklare, hvad der sker ved en væsentlig ændring. Den kan fastsætte, at en blokeret afhængighed meldes, så snart den opdages, uden at man venter til næste opfølgning. På den måde skelner man mellem en nødvendig orientering og en rutinemæssig drøftelse af hvert skridt. Formålet er at løse undtagelsen, ikke at føre alle beslutninger tilbage til bestyrelsen.
Et eksempel på tilsyn, der ikke overtager teamets arbejde
Forestil dig en fiktiv virksomhed, der beslutter at forny sit kundeservicesystem. Bestyrelsen godkender målet og de tilgængelige ressourcer. Direktionen påtager sig koordineringen, mens teamet tilrettelægger afprøvning og overgang. Man aftaler at holde den eksisterende service i drift, indtil det er efterprøvet, at det nye system kan håndtere de forventede henvendelser.
Under arbejdet beder et bestyrelsesmedlem en udvikler direkte om at tilføje en funktion til en demonstration. Et andet medlem beder projektlederen om ikke at ændre omfanget. Udvikleren får modstridende instruktioner, og tidsplanen afspejler ikke længere det arbejde, der faktisk er blevet bestilt.
Problemet løses ikke ved at bede teamet om at tage mere initiativ. Først skal det afklares, om ønsket ændrer opgaven. I eksemplet går forslagene til den ansvarlige, som forklarer, hvad de vil kræve, og hvilken leverance der i så fald må udskydes. Hvis ændringen godkendes, opdateres forpligtelsen, og de personer, der skal udføre arbejdet, får besked.
Bestyrelsen kan fortsat spørge til resultaterne. Forskellen er, at den holder op med at tilføje opgaver ad parallelle kanaler, samtidig med at den holder den ansvarlige i direktionen fast på en plan, den selv allerede har ændret. Direktionen kan til gengæld ikke afvise ethvert forslag med henvisning til, at det hører til tekniske detaljer: Den skal forklare konsekvenserne for det aftalte mål.
Antag, at afprøvningen afslører en begrænsning, som forsinker overgangen. Ved opfølgningen sammenholdes de nye oplysninger med acceptkriterierne, og man beslutter, hvad der skal undersøges, før arbejdet fortsætter. At ændre rækkefølgen af den grund er ikke det samme som vilkårligt at tilsidesætte en ordre; det kræver, at man viser, hvilken forudsætning der ikke længere holder.
Opmærksomheden på sammenhængen knytter sig til de seks terræner i kapitel 10. I denne anvendelse er det relevant at spørge, hvilke oplysninger beslutningstageren har brug for. Spørgsmålet giver ikke direktionen ret til at henføre alle problemer til omgivelserne eller undlade at gennemgå sine egne valg.
Hvis der gentagne gange opstår forsinkelser uden forklaring, træffes beslutninger uden for det aftalte råderum, eller oplysningerne er ufuldstændige, bør man gennemgå, hvordan uddelegeringen fungerer. Det kan indebære at bede om afklaringer, kontrollere resultater og fastlægge grænserne på ny. En midlertidig indskrænkning af råderummet kræver en konkret begrundelse, ikke en personlig præference for at kontrollere enhver handling.
Det samme princip gælder mellem direktionen og dens ledere. Omsorg og disciplin i talentledelse handler om at fastholde klare forventninger uden at gøre tilsyn til konstant overvågning. At kræve handlefrihed over for bestyrelsen og bagefter nægte teamet den samme frihed gentager modsætningen på et andet niveau.
Undersøg, om hver ansvarlig kan forklare, hvad vedkommende selv beslutter, hvad der skal drøftes, og hvordan resultatet rapporteres. Hvis svarene er forskellige, skal ansvarsfordelingen afklares, før man kræver større handlefrihed.
Se alle artikler i Ledelse med Sun Tzu: sådan gennemgår du et teams ledelse
