De fem faktorer fra kapitel 1 kan omdannes til en skabelon for personlig planlægning, hvis de præsenteres som en moderne tilpasning. Målet er at gennemgå formål, omstændigheder, omgivelser, ressourcer og vaner, før kalenderen fyldes.
Sun Tzus fem faktorer fra kapitel 1 blev formuleret til at vurdere en militær situation, ikke som en produktivitetsmetode. Som en del af Sun Tzu i hverdagen kan de genbruges som inspiration til at udarbejde en personlig skabelon, så længe det tydeligt fremgår, at der er tale om en tilpasning.
Fra fem faktorer til en planlægningsskabelon
De fem faktorer fra kapitel 1 er blevet oversat på forskellige måder. Derfor bør man ikke hævde, at Sun Tzu bogstaveligt talt talte om livsformål, tidsplaner eller vaner. Disse kategorier hører til den moderne øvelse, der foreslås her.
Tilpasningen kan struktureres omkring fem spørgsmål.
1. Formål. Hvilket resultat fortjener opmærksomhed i denne uge? Det handler ikke om at definere en livslang mission, men om at finde ud af, hvilket arbejde der har prioritet, og hvorfor.
2. Omstændigheder. Hvilke ydre forhold påvirker planen? Det kan være deadlines, den tilgængelige energi, allerede indgåede forpligtelser eller perioder, hvor bestemte opgaver kan udføres. Denne kategori bør ikke reduceres til »tidsplaner«, som om det var en direkte oversættelse af faktoren Tid.
3. Omgivelser. Hvor og under hvilke forhold skal arbejdet udføres? Støj, tilgængelige værktøjer eller behovet for at komme fra et sted til et andet kan påvirke, hvor lang tid en opgave kræver.
4. Ressourcer og personlig ledelse. Hvilke evner, oplysninger og beslutninger er nødvendige? Tilpasningen trækker på idéen om at koordinere midler, ikke på at behandle sig selv som en underordnet.
5. Vaner og organisering. Hvilken fremgangsmåde gør det muligt at gentage arbejdet? Det kan mindske antallet af gentagne beslutninger at gøre materialer klar, afsætte en periode til koncentreret arbejde eller gennemgå udeståender sidst på dagen.
Ugeeksempel: Forberedelse af en præsentation
Forestil dig, at en person skal præsentere et forslag fredag. En typisk fejl ville være kun at skrive »lav præsentation« i kalenderen og håbe på at finde tid nok.
Med skabelonen fastlægger personen først formålet: at nå frem til fredag med en kort forklaring, gennemgåede data og forberedte svar på de vigtigste spørgsmål.
Derefter gennemgås omstændighederne. Personen er væk fra kontoret onsdag og har flere møder torsdag. Det viser, at det vil skabe en urealistisk afhængighed at udskyde alt arbejdet til torsdag.
Omgivelserne afslører et andet problem: For at gennemgå visse data skal personen have adgang til et system, som kun kan bruges fra arbejdscomputeren. Den opgave skal udføres, mens adgangen er til rådighed, mens gennemgangen af præsentationen kan foregå et andet sted.
Ressourcerne omfatter de tilgængelige oplysninger og den hjælp, personen har brug for fra andre. Hvis en oplysning afhænger af en kollega, giver det kun lidt tid til at rette præsentationen, hvis man først beder om den fredag morgen.
Til sidst tilrettelægges en fremgangsmåde: Mandag til struktur og anmodning om data, tirsdag til indhold, onsdag til gennemgang af præsentationen og torsdag til kontrol af tal og en kort prøve. Det er et fiktivt eksempel; fordelingen er ikke en generel regel.
Der kan stadig opstå et uventet problem fredag. Værdien af planlægning ligger ikke i at fjerne alle problemer, men i at have reduceret de afhængigheder, man kunne have forudset.
Planlægning betyder ikke, at hvert minut skal fyldes ud
En kalender, der er helt fyldt, kan virke effektiv, men være meget skrøbelig. Hvis enhver forsinkelse skubber fem efterfølgende opgaver, er der ingen luft i systemet til at håndtere normale udsving.
Forberedelsen i kapitel 1, som også uddybes i hvad det vil sige at vinde i templet, giver anledning til et andet spørgsmål: Hvilke forhold bør man gennemgå, før man forpligter sig til en handling?
I personlig planlægning kan det betyde, at man afsætter tid til uforudset arbejde eller på forhånd beslutter, hvilken opgave der skal udskydes, hvis der opstår en reel nødsituation. Luft i kalenderen er ikke nødvendigvis spildtid; den kan være en del af evnen til at tilpasse sig.
Det er også nyttigt at skelne mellem vigtige opgaver og opgaver, der blot er synlige. En times besvarelse af beskeder kan skabe masser af aktivitet uden at føre det prioriterede arbejde fremad. En ugentlig gennemgang bør sammenholde handlingerne med det valgte formål, ikke kun tælle, hvor mange opgaver der blev fuldført.
Gennemgå antagelserne sidst på ugen
Skabelonen afsluttes med en gennemgang. Hvilken opgave tog længere tid end forventet? Hvilke oplysninger manglede? Hvilken periode blev ikke brugt? Hvilke afbrydelser gentager sig ofte?
Målet er ikke at dømme sin egen adfærd, men at forbedre antagelserne for den følgende uge. Hvis en aktivitet normalt tager to timer, fører det til en kalender, der allerede fejler fra start, hvis man fortsat kun afsætter 30 minutter til den.
En læsning af Sun Tzu, der kan hjælpe med at håndtere frygt kan være nyttig, når blokeringen ikke skyldes den tilgængelige tid, men forventningen om en vanskelig opgave. En pause, når vreden og stressen melder sig giver et værktøj til at gennemgå beslutninger, der er truffet under pres.
Tilpasningen af de fem faktorer fungerer, når den får os til at undersøge de faktiske forhold. Den mister sin værdi, hvis hvert gammelt ord bliver gjort til en fast ækvivalent. Skabelonen er moderne; Sun Tzu bidrager med den overordnede idé om at vurdere situationen, før man handler.
Se de fem faktorer fra kapitel 1 for at læse om faktorerne i deres sammenhæng. Forberedelsen inden handling uddybes også i hvad det vil sige at vinde i templet.
Se alle artikler i Sun Tzu i hverdagen: vaner, beslutninger og konflikter
