Frygt kan indeholde nyttig information og samtidig få risici, der endnu ikke er indtruffet, til at virke større i tankerne. En læsning af Sun Tzu kan hjælpe med at skelne mellem det kendte, det usikre og de tilgængelige ressourcer, før man vælger et skridt, der kan justeres.
Det fungerer bedst at bruge Sun Tzu til at håndtere hverdagens frygt som en øvelse i observation og planlægning frem for som en kamp mod sig selv. I Sun Tzu i hverdagen bruges strategi til at strukturere spørgsmål om grænser, ressourcer og usikkerhed. Det er ikke en psykologisk behandling.
Gør ikke dig selv til din egen fjende
Udtrykket »kend din fjende« kan overføres uhensigtsmæssigt til personlig udvikling, hvis følelser, usikkerheder eller vaner bliver gjort til en modstander, der skal nedkæmpes. En ubehagelig følelse behøver ikke at blive behandlet som en fjendtlig kraft for at kunne forstås.
Den mest nyttige tilpasning går ud på at skelne mellem det, der faktisk sker, og det, man forventer vil ske. At kende fjenden og kende sig selv analyserer denne skelnen i dens strategiske sammenhæng. I hverdagen kan det oversættes til at observere situationen og sine egne ressourcer, før man træffer en beslutning.
En person kan for eksempel være bange før en præsentation på et møde. Det kendte er, at vedkommende skal forklare sit forslag for andre. En anden forventning kunne være at være sikker på, at man går i stå, at alle afviser forslaget, eller at en fejl ødelægger ens omdømme.
Disse muligheder kan vække bekymring, men de er endnu ikke hændelser. Når man skiller dem ad, bliver det muligt at forberede det, man faktisk kan kontrollere: at kende hovedpunkterne, øve en kort forklaring og beslutte, hvad man gør, hvis der kommer et spørgsmål, man ikke kan svare på.
Et eksempel fra hverdagen: en samtale, man bliver ved med at udskyde
Forestil dig, at en person i flere uger har undgået at tale med en kollega om en arbejdsfordeling, som vedkommende synes er ulige. Personen er bange for, at samtalen ender i et skænderi.
Det første skridt er at finde ud af, hvad man ved. Man kan nævne konkrete opgaver, man udfører, deadlines og anmodninger, man har fået. Man kan også erkende, hvad man ikke ved: Måske har kollegaen andre ansvarsområder eller er ikke klar over skævheden.
Derefter kan man skelne mellem målet og den konfrontation, man forestiller sig. Målet kan være at få afklaret ansvarsområderne for den kommende uge, ikke at bevise, hvem der har arbejdet mest i de seneste måneder.
En lille handling, der kan justeres, kunne være at bede om en kort samtale og medbringe konkrete eksempler. Resultatet bliver måske ikke som forventet. Hvis den anden person fortæller noget, man ikke vidste, må man revurdere sin vurdering. Hvis vedkommende afviser enhver samtale, opstår der et andet problem.
Denne fremgangsmåde hænger sammen med dispositionerne i kapitel 4, hvor forberedelse og ens egen position går forud for muligheden for at udnytte en chance. Analogien fra hverdagen gør ikke samtalen til en krig; den bruger idéen om at forberede det, man selv har indflydelse på.
Frygt, forsigtighed og undgåelse er ikke det samme
Frygt kan være et tegn på, at en situation betyder noget, eller at man opfatter en risiko. Forsigtighed bruger denne information til at forberede en reaktion. Undgåelse betyder, at man ikke tager situationen op, selv når det at udskyde den fastholder eller forværrer problemet.
Disse kategorier kan ikke bruges til at diagnosticere, hvorfor nogen undgår noget. De tjener kun til at gennemgå en hverdagssituation. Hvis frygten er vedvarende, intens, begrænser hverdagen betydeligt eller hænger sammen med svære oplevelser, kan det være mere passende at søge professionel hjælp end at håndtere den gennem en strategisk metafor.
Det er også muligt at forveksle mod med unødvendig eksponering. At møde sin frygt betyder ikke, at man skal vælge den sværest mulige udgave af en situation. Et mindre skridt kan give information, der hjælper med at beslutte det næste.
Før man for eksempel skal tale offentligt, kan man øve sig foran en, man har tillid til, for at finde ud af, hvilken del der skal præciseres. Skridtet er nyttigt på grund af det, man kan lære af det, ikke fordi det beviser, at frygten er forsvundet.
Evaluering efter handling
En personlig strategi kræver en evalueringsfase. Når man har taget det valgte skridt, er det en god idé at skelne mellem det, der skete, og den umiddelbare fortolkning. Hvad gik som forventet? Hvilken frygt blev ikke til virkelighed? Hvilken vanskelighed opstod faktisk?
Denne evaluering forebygger to yderpunkter. Det første er at konkludere, at al frygt var grundløs, fordi en oplevelse gik godt. Det andet er at bruge enhver vanskelighed som bevis på, at man aldrig burde have forsøgt.
De fem faktorer anvendt på personlig planlægning giver en struktur til at organisere den type evaluering. Pauser før vrede og stress beskriver, hvad man kan gøre, når en stærk følelse opstår lige før en beslutning.
Sun Tzus bidrag til denne refleksion består i at undgå at handle ud fra et ufuldstændigt billede af situationen. Kendskab til ressourcer, grænser og usikkerheder fjerner ikke frygten. Det kan dog gøre, at ens næste handling i mindre grad bygger på forestillinger og i højere grad på det, der kan undersøges.
Hvis det største problem er at planlægge en konkret handling, giver de fem faktorer anvendt på planlægning en skabelon. Hvis du oplever stærke følelser før en beslutning, kan du læse pauser før vrede og stress.
Se alle artikler i Sun Tzu i hverdagen: vaner, beslutninger og konflikter
