Sun Tzu og jagten på nicher: Find efterspørgsel, der ikke bliver dækket godt nok

Når der er få konkurrenter, står et spørgsmål tilbage: Er der nogen, der har behov for og ønsker at købe en løsning? At lede efter en niche kræver, at et konkret behov forbindes med et levedygtigt tilbud, uden at forveksle et område med få konkurrenter med et marked, der ikke findes.

En nichestrategi inspireret af Sun Tzu kan begynde med at vælge, hvilket problem man vil løse, i stedet for at efterligne konkurrenternes samlede udvalg af ydelser. Som en del af Sun Tzu i marketing og forhandlingsammenligner denne læsning områder med få konkurrenter med kommercielle behov, men kræver, at man undersøger, om der faktisk er efterspørgsel.

En niche, et tomt terræn og Det Blå Ocean er ikke det samme

Kapitel 6 i Lionel Giles' version forbinder handling med modstanderens styrker og svagheder. Tomt og fuldt i kapitel 6 forklarer den militære sammenhæng. At identificere det med markedsmuligheder er en analogi, ikke en oversættelse af passagen.

Strategien Det Blå Ocean, udviklet af W. Chan Kim og Renée Mauborgne, går ud på at skabe ny efterspørgsel ved samtidig at søge differentiering og lave omkostninger. Parallellen med at undgå områder med hård konkurrence gør det muligt at sammenligne idéer; den beviser hverken, at Sun Tzu formulerede teorien, eller at der er en historisk forbindelse mellem dem.

En niche kan findes inden for et velkendt marked og have flere leverandører. En mindre gruppe købere skaber ikke automatisk et Blåt Ocean. Det er heller ikke nødvendigt at hævde, at ingen kan konkurrere med et tilbud, for at differentiere det: Andre kan dække det samme behov med andre produkter eller fremgangsmåder.

At der ikke er synlige tilbud, kan skyldes forskellige ting. Der kan være et behov, som ikke bliver dækket, men der kan også være få købere, vanskeligheder med at levere løsningen eller et alternativ, der allerede er tilstrækkeligt. Før man præsenterer tomrummet som en mulighed, må man finde ud af, hvilken af forklaringerne der holder.

Det er også værd at skelne mellem lave omkostninger og en lav pris. Det første handler om, hvad det kræver at producere og levere tilbuddet; det andet om, hvad kunden betaler. At sænke prisen uden at ændre det nødvendige arbejde viser ikke, at omkostningsstrukturen er ændret.

Fra et konkret behov til et værdiforslag

Behovet skal beskrive en opgave eller en udfordring, man kan genkende. »Ydelser til fagfolk« dækker over alt for forskellige situationer. En mere præcis formulering kunne være at klargøre trykt materiale i små oplag, når indholdet ændrer sig fra workshop til workshop. Beskrivelsen er stadig en hypotese: Den peger på, hvad man bør undersøge.

Som et illustrativt eksempel kan vi forestille os selvstændige undervisere, der arrangerer fysiske workshops. Det relevante segment ville ikke omfatte alle undervisere, men dem, der har brug for opdaterede hæfter i små oplag til bestemte datoer. Udvælgelsen afhænger af det arbejde, de udfører, ikke blot af deres alder eller profession.

Analysen begynder med at se på, hvad de gør i dag. De kan selv printe materialet, bruge et kopicenter, udlevere digitale dokumenter eller genbruge tidligere materialer. Det er mulige alternativer i eksemplet, ikke konklusioner om et virkeligt marked. Hvert alternativ giver anledning til at spørge, hvilket problem der stadig er uløst, og hvor vigtigt det er.

Et hypotetisk tilbud kunne omfatte et grundlæggende tjek af filen, print i små oplag og en bekræftet leveringsdato, inden ordren accepteres. Værdien skal beskrives ud fra det problem, der løses: at undgå at bestille flere eksemplarer end nødvendigt eller fejl i klargøringen, som gør det nødvendigt at gentage arbejdet.

Ydelsens omfang skal også afgrænses. At kontrollere, om en fil kan printes korrekt, er ikke det samme som at rette indholdet eller designe et kursus. En forklaring af forskellen gør det muligt at undersøge, om tilbuddet stemmer overens med kundens forventninger, i stedet for først senere at opdage, at der blev solgt forskellige ydelser under samme beskrivelse.

For at undersøge forholdet mellem differentiering og omkostninger kunne eksemplet begrænse formater og papirtyper og samtidig bevare det, workshoppen har brug for. En sådan forenkling ville være en operationel hypotese. Man må undersøge, om den reducerer arbejdsbyrden, og om køberne accepterer de tilgængelige muligheder; det er ikke nok at kalde det specialisering.

Leverandørens kapacitet skal vurderes sammen med efterspørgslen. Hvis hver ordre kræver en helt anden forberedelse, kan tilbuddet kræve mere opmærksomhed end forventet. En startups strategi over for en gigant beskriver et eksempel på en virksomheds fokus; her handler det om at afgrænse behovet, før man beslutter, hvem der er bedst placeret til at dække det.

Sådan undersøger du, om der er købere – ikke kun interesse

En god samtale tager udgangspunkt i konkrete erfaringer: Hvad bestilte de sidst, hvilken udfordring opstod, og hvordan blev den løst? Hvis man kun spørger, om nogen ville købe en tænkt service, undersøger man ikke, hvilken indsats de er villige til at gøre for at ændre deres arbejdsgang.

Svaret skal også skelne mellem bruger og køber. Den, der klargør materialet, har måske ikke bemyndigelse til at godkende udgiften eller beslutte datoen. I eksemplet med workshops skal man finde ud af, hvem der godkender budgettet, og hvilke betingelser vedkommende skal have bekræftet. Én persons tilfredshed beskriver ikke hele købsbeslutningen.

En afgrænset kommerciel afprøvning gør det muligt at præsentere reelle vilkår: Hvad der leveres, inden for hvilken tidsramme og til hvilken pris. Man skal være i stand til at overholde vilkårene. En forespørgsel, en godkendelse af tilbuddet og en gennemført ordre giver forskellige former for evidens; ved at registrere dem hver for sig undgår man at kalde enhver kontakt en kunde.

Gentagelse rejser et spørgsmål mere: Opstår behovet igen under lignende forhold? Den første ordre kan være knyttet til en enestående lejlighed. For at fortolke resultatet er det en god idé at undersøge, om andre i segmentet har det samme behov, og om ydelsens omfang fortsat er sammenligneligt.

Man kan undersøge, hvordan man når frem til disse købere, ved hjælp af Zheng og Qi anvendt på marketing. En kampagne kan hjælpe med at præsentere tilbuddet, men gør ikke automatisk interesse til efterspørgsel. Hvis henvendelserne ikke fører videre, bør man også undersøge, hvad der forhindrer et køb, ikke kun hvor tilbuddet annonceres.

Afprøvningen kræver kriterier for, om man skal fortsætte eller stoppe. Den kan vise, at behovet findes, men at ydelsen kræver en arbejdsindsats, som køberne ikke er villige til at betale for. At svare igen med gentagne rabatter flytter problemet over i omkostningerne ved priskrige, uden at det beviser, at man har fundet et bæredygtigt tilbud.

En niche er stadig et valg, der skal tages op til revision. Ændringer i materialer, krævede leveringstider eller de tilgængelige alternativer kan ændre tilbuddet. Brugbar evidens er det, der gør det muligt at forklare, hvilket behov der fortsat består, og hvilken del af løsningen der ikke længere passer.

Beskriv nichen ud fra et behov, en køber og et eksisterende alternativ. Angiv derefter, hvilken købsadfærd der vil bekræfte tilbuddet, og hvilket resultat der vil kræve, at det omformuleres.

Se alle artikler i Sun Tzu i marketing: positionering, salg og forhandling