Sun Tzu og forhandling: Giv en vej ud uden at gå på kompromis med dine grænser

En værdig udvej gør det muligt at genoverveje en position uden at kræve en ydmygelse, samtidig med at muligheden for at afslå aftalen bevares. Målet med en forhandling er at finde acceptable og gennemførlige vilkår, ikke at få nogen til at sige ja for enhver pris.

At anvende Sun Tzu i forhandlinger kræver, at man skelner mellem en forretningsaftale og at tvinge en fjende til underkastelse. I Sun Tzu i marketing og forhandling bruges idéen om at efterlade en udvej til at undersøge alternativer og undgå en unødvendig konfrontation, uden at kræve, at en part opgiver alle sine grænser.

»Gyldne broer« og forsigtigheden i kapitel 7

Kapitel 7, afsnit 36 i Lionel Giles’ version anbefaler at efterlade en udvej for en omringet hær og ikke presse en desperat modstander for hårdt. Her er »gyldne broer« en forhandlingsmetafor, ikke et ordret citat fra dette afsnit.

Manøvrerne i kapitel 7 gør det muligt at undersøge advarslen i dens militære sammenhæng. Når den overføres til en forretningssamtale, ændres formålet: Udvejen skal være en reel mulighed med kendte vilkår, ikke en illusion, der skal få nogen til at acceptere noget, de senere ikke kan leve op til.

Det er også værd at skelne denne tilpasning fra betydningen af den højeste militære fuldkommenhed. I en forhandling kan det være en del af målet at bevare relationen. Det betyder ikke, at man er nødt til at indgå en aftale: Begge parter skal kunne nå frem til, at de tilgængelige vilkår ikke passer dem.

En position udtrykker, hvad en person beder om; en interesse forklarer, hvad vedkommende har brug for at få løst med sin anmodning. Den ønskede tidsfrist kan skyldes en præsentation, et driftsmæssigt behov eller en forpligtelse over for tredjeparter. At forstå årsagen betyder ikke, at man er nødt til at imødekomme ønsket, men det gør det muligt at undersøge muligheder, som en diskussion begrænset til at acceptere eller afslå ville udelukke.

Et fiktivt eksempel: Et katalog, der skal være klar til en messe

Forestil dig en virksomhed, der forhandler om oversættelsen af sit katalog, før den underskriver aftalen. Den vil gerne have alt materialet på to sprog klar til en messe om fire uger. Oversættelsesbureauet vurderer, at det vil tage seks uger at færdiggøre det hele, inklusive gennemgang. Datoerne er en del af eksemplet og beskriver ikke almindelige tidsfrister i branchen.

Kundens interesse er at præsentere sine produkter med information, som de besøgende kan forstå. Kunden har også brug for internt at kunne forklare, hvilket materiale der vil være til rådighed. Bureauet vil påtage sig en opgave, som det kan færdiggøre og gennemgå uden at forsømme andre opgaver. Ingen af disse behov forsvinder, fordi den anden part insisterer.

Alternativerne lægges åbent frem, uden at man finder på nogen. Kunden kan bruge eksisterende materiale og kun få de vigtigste produktblade oversat eller spørge en anden leverandør. Bureauet kan foreslå et mindre omfang eller afslå opgaven. At et alternativ findes, beviser ikke, at det er lige så fordelagtigt; det bør undersøges, før man bruger det som argument.

Grænserne gøres også tydelige. Kunden vil ikke trykke materiale, der ikke er blevet gennemgået, og skal i god tid have bekræftet, hvad der skal sendes til tryk. Bureauet kan ikke reservere ubegrænset kapacitet eller love at levere det hele på fire uger. Ved at fremlægge disse grænser kan man søge en aftale inden for det muliges rammer i stedet for at skjule problemet, indtil aftalen er indgået.

Under gennemgangen af indholdet opdager de, at messen vil fokusere på et udvalg af produkter. Denne forskel mellem hele kataloget og det materiale, som bestemte købere har brug for, hænger sammen med jagten på markedsnicher. I dette tilfælde hjælper den med at afgrænse opgaven, ikke med at bevise, at de øvrige produkter ikke er interessante.

Det alternative forslag går ud på først at oversætte og gennemgå produktbladene for dette udvalg, så de kan leveres inden for fire uger, og færdiggøre resten i den sjette uge. Før de accepterer, kontrollerer begge parter, at udvalget faktisk dækker præsentationen, og at tidsplanen passer til den tilgængelige kapacitet. En opdeling af arbejdet garanterer ikke i sig selv, at den nye tidsplan kan overholdes.

Udvejen gør det muligt at formidle en konkret beslutning: Der vil være gennemgået materiale på to sprog for de produkter, der skal præsenteres. Det kræver ikke, at man fejlagtigt hævder, at hele kataloget vil være færdigt. Hvis man tidligere har meldt noget andet ud om opgavens omfang, bør ændringen præciseres; at bevare værdigheden handler ikke om at fordreje, hvad der er sket.

Aftalen er stadig frivillig. Hvis virksomheden virkelig har brug for alt indholdet til den dato, opfylder forslaget med levering i faser ikke dens krav. Det kan være mere nyttigt at anerkende denne uoverensstemmelse end at opnå en uklar accept, som senere fører til uenighed om, hvad der blev lovet.

Sådan fastlægger man vilkår uden at gøre respekt til et ubegrænset kompromis

En mulig formulering i eksemplet kunne være: »Vi kan levere disse gennemgåede produktblade inden messen og resten bagefter; vi skal have bekræftet, hvilke der skal indgå i første fase.« Sætningen tilbyder en mulighed, der kan efterprøves. Den dømmer ikke kundens personlighed og fremstiller ikke bureauets begrænsning som manglende interesse for projektet.

Derefter skal materialer, inkluderede korrekturrunder og svarfrister fastlægges. Hvis man accepterer en dato uden at vide, hvornår den endelige tekst kommer, efterlader man en uafklaret afhængighed. Forhandlingen skal synliggøre den, så parterne forstår, hvad der kan ændre tidsplanen.

Indrømmelser skal også have et konkret indhold. En ændring af omfanget eller levering af filerne kan ændre det nødvendige arbejde; det forklarer ikke, hvad der ændres, blot at man gentager, at man ønsker en lavere pris. Sliddet ved priskrige undersøger risikoen ved at reagere på enhver uenighed med prisnedsættelser uden at kontrollere, hvad man får til gengæld.

Det er en god idé at bekræfte, hvem der kan godkende hvert enkelt vilkår. En person kan se positivt på forslaget og stadig have brug for intern godkendelse, før det kan accepteres. At give vedkommende tid til at indhente den godkendelse er noget andet end at opfatte enhver forespørgsel som en fjendtlig taktik. I eksemplet skal kapaciteten reserveres, mens beslutningen afventes.

Man kan være fast uden at true: Forklar, hvad man kan tilbyde, hvad man ikke kan tilbyde, og hvor længe man kan holde denne mulighed åben. Tidsfristen skal skyldes en reel betingelse for arbejdet. At opfinde et tidspres for at afslutte samtalen strider mod idéen om at tilbyde en velinformeret udvej.

Hvis der ikke opnås en aftale, undgår en tydelig afslutning på samtalen, at der opstår indtryk af, at man har påtaget sig forpligtelser. Respekt kræver ikke, at man accepterer bedrag, intimidering eller vilkår, som en part finder uacceptable. Det skal være muligt at afslå forslaget, uden at afslaget bliver til en ydmygelse.

Diplomati i hverdagens konflikter overfører skellet mellem interesser, alternativer og grænser til personlige uoverensstemmelser uden at gøre familiemedlemmer eller kolleger til rivaler, der skal underkastes.

Se alle artikler i Sun Tzu i marketing: positionering, salg og forhandling