Sun Tzu og guerillamarkedsføring: sådan kombineres Zheng og Qi

En uventet reklamehandling skal forbindes med et forståeligt tilbud. Kombinationen af Zheng og Qi giver en måde at tænke over denne sammenhæng på: Hvad understøtter den sædvanlige kommunikation, og hvilken supplerende indsats kan åbne en anderledes samtale med målgruppen?

At anvende Sun Tzu på guerillamarkedsføring handler her om at kombinere kontinuitet og overraskelse, ikke om at gøre kunden til en modstander. Som en del af Sun Tzu inden for marketing og forhandling fokuserer denne tilpasning på, hvordan man forbinder en iøjnefaldende indsats med det salgsarbejde, der gør det muligt at følge op på den interesse, den skaber.

Zheng og Qi beskriver funktioner, ikke faste kanalgrupper

I kapitel 5 i Lionel Giles’ oversættelse kombineres og forvandles direkte og indirekte metoder til hinanden. Kommentaren om Shi, Zheng og Qi i kapitel 5 udfolder denne militære sammenhæng. Anvendelsen inden for reklame er en nutidig fortolkning.

I denne analogi kan Zheng forstås som en genkendelig og vedvarende tilstedeværelse: at forklare tilbuddet, gøre det nemt at tage kontakt og sikre en sammenhængende oplevelse. Qi kan forstås som en supplerende indsats, der ændrer den sædvanlige måde at præsentere tilbuddet på. Ingen af dem betegner i sig selv et kommunikationsmedie.

Et opslag på sociale medier kan være helt rutinepræget, mens et trykt kort kan virke uventet på grund af indholdet eller måden, det bruges på. Kriteriet er, hvilken funktion indsatsen har i en konkret situation. Hvis man klassificerer al traditionel reklame som Zheng og alle digitale tiltag som Qi, forsvinder denne forskel.

Man behøver heller ikke opgive det, der virker, for at indføre en variation. Før man udformer den, er det en god idé at præcisere, hvad der skal ændres: at få henvendelser om en ukendt ydelse, forklare en udfordring ved et køb eller vise en kompetence, som kun i ringe grad bliver bemærket. At overraske konkurrenterne erstatter ikke nogen af disse mål.

Et fiktivt eksempel: Et værksted viser, hvordan det reparerer rygsække

Forestil dig et værksted, der reparerer rygsække. Det har en side med oplysninger om, hvilke opgaver det tager imod, billeder af reparationer og en formular til at bede om et prisoverslag. Det uddeler også informationskort i selve værkstedet. Tilsammen udgør dette den løbende kommunikation; eksemplet forudsætter ikke, at den skaffer et bestemt antal kunder.

Værkstedet vil undersøge, om det kan skabe henvendelser om skader, som nogle betragter som umulige at reparere. Det vil ikke overbevise folk om, at enhver rygsæk kan repareres. Det skal have den, der henvender sig, til at beskrive skaden og forstå, at det afhænger af materialet, hvilke dele der er til rådighed, og hvor meget arbejde der kræves.

Den supplerende indsats består i at indrette et butiksvindue med eksempler på processen: en åbnet søm, den anvendte forstærkning og den færdige del. Eksemplerne er tydeligt markeret som demonstrationer. En kort video af arbejdet gør det muligt at dele den samme forklaring uden at love et bestemt resultat for enhver genstand.

Overraskelsen opstår ved at synliggøre en reparation, der normalt foregår bag disken. Butiksvinduet leder videre til de faste oplysninger: Hvad kan vurderes, hvordan beder man om et prisoverslag, og hvad er ikke inkluderet i ydelsen? Indsatsen ville miste sin mening, hvis den tiltrak blikke, men lod disse spørgsmål stå ubesvarede.

For at afgrænse målgruppen skelner værkstedet mellem den, der har brug for at få repareret en rygsæk, og den, der gerne vil lære at sy. Begge kan være interesserede i demonstrationen, selvom kun den første passer til det valgte forretningsmål. At finde markedsnicher beskriver, hvordan man forbinder behov og segment uden at forveksle interesse med efterspørgsel.

I eksemplet afsættes en arbejdsdag til at forberede eksemplerne og en prøveperiode på to uger. Det er fiktive rammer for øvelsen, ikke anbefalede tidsrammer for enhver virksomhed. Der afsættes også kapacitet til at besvare henvendelser: Hvis al tiden bruges på butiksvinduet, mens forespørgslerne forsømmes, kan man ikke vurdere det samlede forslag.

Værkstedet finder ikke på kundeudtalelser og fremstiller heller ikke en usædvanlig reparation, som om den var typisk. Det annoncerer heller ikke med ledige tider eller rabatter, der ikke findes, for at skabe en følelse af hastværk. Det kan vise et interessant arbejde og samtidig gøre betingelserne tydelige. Kombinationen af kontinuitet og overraskelse behøver ikke at vildlede potentielle kunder.

Sådan evalueres kampagnen uden at forveksle rækkevidde med resultat

Inden kampagnen går i gang, definerer værkstedet, hvad det betragter som en relevant henvendelse: en forespørgsel om en genstand og en skade, som det kan vurdere. Derefter skelner det mellem modtagne forespørgsler, afsendte prisoverslag og accepterede opgaver. Disse trin beskriver forskellige fremskridt; hvis man lægger dem sammen, som om de alle var salg, bliver det umuligt at se, hvor processen går i stå.

Antallet af visninger af videoen besvarer et andet spørgsmål. Det viser den registrerede rækkevidde, men beviser ikke, at de, der så den, har brug for en reparation. Hvis indsatsen får opmærksomhed uden relevante henvendelser, bør man gennemgå målgruppen, forklaringen af tilbuddet eller målet i stedet for kun at erklære succes på grundlag af rækkevidden.

En sammenligning af de to uger med en tidligere periode giver et sammenligningsgrundlag, ikke et endegyldigt bevis på årsagssammenhæng. I eksemplet kan andre ændringer være faldet sammen med perioden, såsom ændrede åbningstider eller anbefalinger fra tidligere kunder. Ved at spørge, hvordan folk fandt frem til værkstedet, bliver det lettere at fortolke henvendelserne, selvom nogle har set mere end ét kommunikationsmateriale.

Evalueringen omfatter tiden til forberedelse, besvarelser og de anvendte materialer. Flere opgaver kan kræve mere arbejde end forventet. Denne sammenhæng mellem aktivitet og ressourcer hænger sammen med udmattelsen i priskrige, selvom der her ikke foreslås prisnedsættelser for at kompensere for en uklart defineret kampagne.

Eksemplet kan ende med en demonstration, der er værd at gentage, med ændringer i de faste oplysninger eller med en beslutning om ikke at fortsætte. Det kræver ikke, at indholdet går viralt. En lille indsats kan besvare det stillede spørgsmål uden at nå bredt ud, og en stor rækkevidde behøver ikke at løse det.

Koncentrationen af ressourcer bliver også undersøgt i en startups strategi over for en gigant. For dette værksted er den uafklarede beslutning mere konkret: at undersøge, om demonstrationen skaber henvendelser, som det kan håndtere, og om udbyttet gør det værd at fortsætte. Hvis man automatisk gentager den, fordi den var original, får man ikke foretaget denne vurdering.

Før du forbereder en uventet indsats, bør du skrive ned, hvad den interesserede person skal gøre bagefter, og hvordan du vil følge op. Denne sammenhæng gør det muligt at evaluere kampagnen ud over dens synlighed.

Se alle artikler i Sun Tzu i marketing: positionering, salg og forhandling