Kend din fjende, og kend dig selv: Hvad betyder det?

Kendskab til egne evner gør det ikke muligt at udlede modstanderens. Sun Tzus maksime forbinder de to former for viden og stiller deres konsekvenser over for hinanden. Når man læser hele passagen, undgår man at gøre «hundrede slag» til en garanti for sejr.

«Kend din fjende, og kend dig selv» handler om en sammenligning, ikke en opfordring til blindt at stole på sine egne kræfter. Som led i selverkendelse og strategisk information er spørgsmålet, hvad en leder kan beslutte, når vedkommende kender sine egne evner, hvad der ændrer sig, når vedkommende også kender modstanderen, og hvad der stadig står uafklaret.

Passagens tre scenarier og betydningen af «hundrede slag»

Maksimen står til sidst i kapitel 3. I afsnit 18 af Lionel Giles' engelske oversættelse fra 1910 hedder det, at kendskab til begge parter gør det muligt at møde hundrede slag uden at frygte udfaldet; at kende sig selv uden at kende fjenden fører til både sejre og nederlag; og at være uvidende om begge parter fører til nederlag i hvert eneste sammenstød. Dette er en spansk parafrase, ikke et citat fra en spansk oversættelse.

Den første vigtige forskel er mellem ikke at frygte udfaldet og at vinde hundrede slag. Det er ikke formuleringer, der kan bruges i flæng. Giles' version fremstiller ikke i den første sætning en række på hundrede sejre. At gøre den til et løfte om uovervindelighed tilføjer en garanti, som formuleringen ikke giver.

Omtalen af et nederlag for hver sejr er heller ikke en statistisk rate. Passagen definerer ikke et udsnit af felttog, gentagelige betingelser eller en metode til at beregne sandsynligheder. Den stiller grader af viden over for hinanden gennem resultater, der er udtrykt kategorisk. Argumentets styrke afhænger ikke af at behandle tallet hundrede som en historisk opgørelse.

De tre scenarier omfatter heller ikke alle logisk mulige kombinationer: Tilfældet, hvor man kender modstanderen, men ikke sig selv, mangler. Det kan være nyttigt at tilføje dette i sin egen analyse, men det bør ikke fremstilles som et fjerde scenarie, der nævnes i denne passage. Skellet holder teksten adskilt fra de modeller, vi opstiller for at forstå den.

Det mellemste scenario fortjener en nærmere læsning i risikoen ved at ignorere fjenden. Her er det nok at pege på dets funktion: Det viser, at sand information om en del af problemet ikke er det samme som at kende hele problemet.

En matrix over evner, information og usikkerhed

Maksimen kan undersøges ved hjælp af en læsematrix med tre dimensioner. Det er et forklarende værktøj, ikke en formel, Sun Tzu selv opstillede med disse betegnelser. Den gør det muligt at forbinde, hvad en styrke kan gøre, med hvad den ved om den anden part, og med de forhold, den endnu ikke har bekræftet.

  • Egne evner: tilgængelige ressourcer, forberedelse, koordinering og begrænsninger for at opretholde en handling. Spørgsmålet er, hvad ens egen part rent faktisk har mulighed for at gøre, ikke hvad den gerne ville kunne gøre.
  • Ekstern information: oplysninger om modstanderens midler, disposition og mulige reaktioner. Man bør skelne mellem det, man har observeret, og den hensigt, man tillægger modstanderen.
  • Relevant usikkerhed: ukendte eller skiftende forhold, der kan ændre beslutningen. Det, man mangler at vide, bør ikke automatisk udfyldes med den mest fordelagtige antagelse.

Sammenligningen kræver ensartede kriterier. Hvis man tæller egne ressourcer og sammenholder dem med et vagt indtryk af modstanderens svaghed, blander man forskellige mål. Det ville også være misvisende at sammenligne en kapacitet, der er til rådighed i dag, med en, som rivalen kun ville kunne samle under andre omstændigheder. Før man konkluderer, hvem der har en fordel, må man præcisere, hvad der sammenlignes.

Ressourcer, moral og terræn kan indgå i vurderingen uden at blive omdannet til en automatisk pointscore. Materielle reserver kan tælles; troppernes kampvilje kræver, at man fortolker tegn; og terrænet kan ændre, hvad ressourcerne gør det muligt at udrette. Vilkårlige tal for hvert element gør ikke usikkerhed til viden.

Et hypotetisk eksempel tydeliggør matrixen. En styrke ved, hvor mange forsyninger den har tilbage, men ved ikke, hvor længe situationen kan vare, eller hvor længe modstanderen kan fortsætte. Dens lageropgørelse kan være præcis, mens dens konklusion om, hvorvidt reserverne rækker, er forkert. Det interne tal fejler ikke; fejlen ligger i springet fra en kendt mængde til en antaget varighed.

Yderligere information behøver heller ikke at fjerne al tvivl for at være nyttig. Den kan afkræfte en hypotese eller vise, at det er klogt at bevare flere muligheder. I så fald forbedrer den beslutningen uden at give et fuldstændigt billede af fremtiden. En rationel vurdering kræver ikke, at man lader, som om man har en præcision, de tilgængelige oplysninger ikke giver grundlag for.

At kende sig selv indebærer også at vide, hvornår man ikke skal kæmpe

Maksimen afslutter et kapitel, hvor det at vide, hvornår man skal kæmpe, og hvornår man skal afstå, nævnes som en af betingelserne for sejr. Denne kontekst, som udfoldes i angrebshierarkiet i kapitel 3, forhindrer os i at fortolke den som en ordre om at tage alle kampe, så snart forberedelserne er overstået.

En konsekvens af denne læsning er, at kendskab til en begrænsning kan begrunde, at man ændrer mål, venter eller undgår et sammenstød. Viden er ikke kun værdifuld, når den bekræfter muligheden for sejr. Den hjælper også med at erkende, at en betydelig evne ikke rækker til en bestemt opgave.

At kende sig selv betyder altså ikke blot at lave en liste over sine styrker. Det kræver, at man skelner mellem en dokumenteret evne og et ønske og erkender, under hvilke betingelser evnen holder op med at fungere. Erfaring med tidligere at have løst et lignende problem viser ikke, at omstændighederne er de samme nu.

Desuden kan det billede, en leder ønsker at bevare, være i konflikt med det, oplysningerne viser. Risici ved at træffe beslutninger i vrede og ud fra ego kan hjælpe med at undersøge denne begrænsning. At erkende en ugunstig oplysning og at afvise den for at beskytte sit omdømme er to forskellige handlinger, selvom begge tager udgangspunkt i den samme rapport.

Maksimen mister sin nytte, hvis ethvert udfald bruges til at bekræfte, at vinderen kendte sig selv, og taberen ikke gjorde. For at vurdere en beslutning må man undersøge, hvilke oplysninger der var tilgængelige, før beslutningen blev truffet, hvilke konklusioner de gav grundlag for, og hvilke usikkerheder der stadig var. Det efterfølgende resultat kan ikke erstatte denne rekonstruktion.

En læsning af Sun Tzu til at håndtere frygt overfører disse spørgsmål til personlige begrænsninger og ressourcer. Det er en nutidig tilpasning: Den kræver ikke, at man gør sine egne følelser eller andre mennesker til fjender.

Se alle artikler i Kend dig selv: selvindsigt og information hos Sun Tzu