Kapitel 4: at forberede sig uden at tage sejren for givet

Det fjerde kapitel skelner mellem at sikre sig mod nederlag og at finde en mulighed for at sejre. Ens egen forberedelse tvinger ikke modstanderen til at begå en fejl. Denne forskel forklarer, hvorfor Sun Tzu værdsætter forudgående dispositioner og advarer mod at lede efter en løsning, når kampen først er begyndt.

At forberede sig er noget andet end at gøre modstanderen sårbar

Kapitel 4 begynder med en rækkefølge: Dygtige krigere forbereder sig på ikke at blive besejret og afventer derefter muligheden for at sejre. I Lionel Giles' oversættelse fra 1910 afhænger det af én selv at sikre sin egen position; muligheden for at besejre den anden opstår hos modstanderen.

Denne skelnen indleder afsnittet om positionering og taktik: kapitel 4 til 7. Problemet handler ikke længere kun om at vurdere, om det er tilrådeligt at indlede et militært felttog. Nu handler det om, hvordan man indretter sine styrker for ikke at blive udsat, mens man undersøger forholdene for konfrontationen.

»Usårlig« kan sammenfatte tekstens stræben, men beskriver ikke en bogstavelig beskyttelse mod enhver hændelse. Kapitlet anerkender selv, at en dygtig kriger ikke kan sikre, at fjenden bliver besejret. Hvis man kun læser den første halvdel af denne sammenhæng, får man et løfte, som den anden halvdel begrænser.

Ledelsen kan gennemgå sin organisation, bevare sine ressourcer og undgå unødvendige forpligtelser. Den har ikke samme kontrol over modstanderens beslutninger. At en svaghed kunne give en fordel, betyder ikke, at den nødvendigvis vil vise sig, eller at man kan udnytte den på det ønskede tidspunkt.

Denne skelnen indebærer ikke passivitet. At forberede sig og holde øje er også aktiviteter, selv om de ikke fører til kamp med det samme. Man behøver heller ikke vente på en spektakulær fejl: En mulighed kan afhænge af en kombination af forhold og ikke udelukkende af en individuel fejl fra den modsatte generals side.

Forskellen i forhold til hvad det vil sige at vinde ved templet handler om rækkevidden. De forudgående beregninger sammenligner vilkårene for en beslutning. Dispositionerne omsætter en del af denne vurdering til en konkret, organisatorisk situation, hvorfra man kan handle eller lade være. En fordelagtig plan på papiret kræver stadig denne forberedelse.

Forsvar, let sejr og sammenligning af styrker

Teksten forbinder sikkerhed med forsvar og evnen til at sejre med angreb. Giles bemærker, at nogle kommentatorer fortolker den konkrete formulering anderledes. Det fælles punkt, som er relevant her, er, at man ikke i alle situationer kan tage offensiven med samme udsigt til succes.

Billederne af at skjule sig under jorden og dukke op fra himlens højder udtrykker i denne udgave yderpunkterne mellem skjul og hurtighed. De beskriver ikke en overnaturlig teknik. Omtalen af ni slags terræn i dette afsnit skal heller ikke forveksles med de ni situationer, der behandles i et andet kapitel.

Derefter ændres kriteriet for, hvordan sejrherren vurderes. Dygtighed består ikke nødvendigvis i en bedrift, som alle hylder. Effektiv forberedelse kan få afgørelsen til at virke enkel, fordi vanskelighederne er blevet reduceret inden sammenstødet.

Det gør det muligt at skelne mellem resultatet og beslutningens kvalitet. En dyrt købt sejr kan skjule fejl, der kunne være undgået; en mindre opsigtsvækkende handling kan være resultatet af en velovervejet vurdering. Kapitlet opfordrer til at undersøge de forhold, der gjorde resultatet muligt, i stedet for at bruge den synlige indsats som et tilstrækkeligt mål for dygtighed.

Giles oversætter en anden af formuleringerne som at sejre uden at begå fejl. Forstået som et handlingsprincip retter det opmærksomheden mod unødvendige marcher, grundløse angreb og forpligtelser, der udsætter styrken for fare. Det er ikke et bevis på, at en virkelig kommandør kan kende og kontrollere alle variabler.

Den sidste del introducerer måling, vurdering, beregning, sammenligning og sejr. Rækkefølgen forbinder kendskabet til terrænet med en relativ vurdering af styrkerne. Giles anerkender, at det er vanskeligt at skelne præcist mellem nogle af de mellemliggende begreber. Man bør ikke gøre opremsningen til en fast matematisk formel eller forveksle den med kapitlets fem faktorer.

Sammenligningen mellem en stor vægt og en meget lille illustrerer en fordelagtig ulighed, der skabes, før man handler. Afslutningens billede af opsamlet vand føjer forestillingen om en disposition til, som kan frigøre kraft. Shi, Zheng og Qi i kapitel 5 udfolder, hvordan en kombination af midler frembringer virkninger, der ikke alene afhænger af den enkelte soldats styrke.

Et hypotetisk eksempel på forberedelse og venten

Forestil dig en militærøvelse på et kort, som ikke svarer til et virkeligt felttog. En styrke skal holde en position, indtil den bliver afløst. Den ansvarlige opdager, at instrukserne for, hvordan man skal reagere på et kommunikationsbrud, er uklare, og at nogle af de planlagte ressourcer endnu ikke er til rådighed.

Før vedkommende leder efter en mulighed over for modstanderen, præciserer han eller hun instrukserne og tilpasser den tid, styrken skal holde stillingen, til de tilgængelige midler. Vedkommende kan ikke bestemme, hvornår afløsningen kommer, blot fordi der er brug for den. Derfor skelner vedkommende mellem forberedelser, som kan færdiggøres, og begivenheder, som der kun kan lægges en prognose for.

Under øvelsen viser der sig en tilsyneladende svaghed hos modstanderen. At udnytte den ville kræve, at man opgiver positionen og bliver afhængig af støtte, der endnu ikke er bekræftet. Den ansvarlige beslutter sig for at lade være. Vedkommende har sat den synlige mulighed i forhold til sit mål og sin kapacitet i stedet for at tage enhver mulighed for fremrykning for gode varer.

Man bør heller ikke blive ved med at vente af ren træghed. Hvis målet, ressourcerne eller modstanderens position ændrer sig, må beslutningen tages op til fornyet overvejelse. Analysen af tomt og fuldt i kapitel 6 uddyber denne sammenhæng mellem forberedelse, fordeling af styrker og forhold, der ændrer sig.

En sportslig parallel kan stille et lignende spørgsmål: Er holdet klar til at udføre den handling, det overvejer, eller afhænger det af en reaktion fra modstanderen, som det ikke kan kontrollere? Denne sammenligning hænger sammen med den sportslige mentale og taktiske forberedelse. Det betyder ikke, at træning fjerner usikkerheden, eller at modstanderen nødvendigvis vil give den indøvede mulighed.

At der i øjeblikket ikke er nogen mulighed, gør ikke forberedelsen nytteløs. Den gør det muligt at bevare sine handlemuligheder, mens man beslutter, om forholdene taler for at handle, vente eller ændre målet.

Se alle artikler i Sun Tzus taktik: opstillinger og manøvrer i kapitel 4 til 7