Når du skal vælge en oversættelse, skal du se ud over navnet på omslaget. Behandlingen af begreber, noter og redaktionelle indgreb gør det muligt at sammenligne Giles og Griffith ud fra, hvad bogen skal bruges til.
Når du leder efter den bedste oversættelse af Sun Tzu, skal du først gøre dig klart, hvad du vil læse den til. Guiden til Sun Tzus manuskripter og oversættelser sætter de forskellige versioner i perspektiv; her sammenlignes konkrete valg hos Lionel Giles og Samuel B. Griffith.
Sammenligningen tager udgangspunkt i Giles’ engelske oversættelse med noter fra 1910 og Griffiths udgave fra 1963. De danske forklaringer af begreberne er gloser fra denne analyse, ikke citater fra en dansk handelsudgave.
Teksten og de tilhørende forklaringer
Hos Giles præsenterer noterne kinesiske kommentatorers fortolkninger og forklarer oversættelsesvalg. Læseren kan følge et tekstafsnit og derefter undersøge, hvorfor det kan læses på en bestemt måde. Dette noteapparat er særligt nyttigt, når et kinesisk ord kan fortolkes på flere måder.
Griffiths udgave indeholder en historisk indledning, kommentarer, appendikser, bibliografi og register samt andet redaktionelt materiale. Disse dele gør det muligt at skelne mellem studiet, der ledsager værket, og de oversatte kapitler.
Denne forskel i opbygning bør vurderes ud fra opgaven. Hvis du vil følge et ræsonnement uden afbrydelser, er det vigtigt at kunne se, hvor hovedteksten fortsætter. Hvis du vil studere et ord, er det vigtigt at finde oversætterens forklaring og vide, om den tager højde for alternativer. Læsevenlighed og muligheden for at efterprøve en fortolkning er ikke det samme kriterium.
Det er heller ikke nok at stille »filolog« og »militær« op som modsætninger, som om de udelukkede hinanden. En nyttig sammenligning spørger, hvilket ræsonnement hver note fremlægger, hvilket problem den forsøger at løse, og hvor meget læseren selv kan efterprøve. En oversættelses ordvalg kan lyde mere teknisk uden dermed i sig selv at være mere præcist i forhold til originalen.
Tre valg, der gør det muligt at sammenligne versionerne
Titlen på første kapitel: at lægge planer eller at vurdere
Giles bruger Laying Plans, mens Griffith bruger Estimates. De to valg giver læseren forskellige første indtryk af kapitlet.
Som læsevejledning leder »at lægge planer« tankerne hen på, hvad man vil gøre, mens »vurderinger« retter opmærksomheden mod de forhold, der bør undersøges først. Denne forskel i vægtning udgør ikke en absolut modsætning: vurdering kan være en del af planlægningen. Det nyttige er at se på, hvordan titlen passer med kapitlets indhold, frem for at fælde en afgørelse ud fra indtrykket af et enkelt ord.
Dao: moralens lov eller moralsk indflydelse
For en af de indledende faktorer bruger Giles Moral Law, mens Griffith vælger en formulering, der handler om moralsk indflydelse.
De danske gloser »moralens lov« og »moralsk indflydelse« lægger op til lidt forskellige spørgsmål. Den første kan lede tankerne hen på et princip, den anden på en adfærds virkning på andre mennesker. Det er en sammenligning af formuleringernes vægtning, ikke en påstand om, at det kinesiske begreb har to fuldstændigt adskilte betydninger.
For at vurdere tekstafsnittet skal man også læse den efterfølgende forklaring: forholdet mellem dem, der leder, og dem, der følger dem. En oversættelse af et enkeltstående ord kan skjule, hvad den følgende sætning tydeliggør. Derfor er det bedst at sammenligne hele meningsenheder i stedet for at klassificere oversættelser ud fra en ordbog med løsrevne ækvivalenter.
Fa: metode og disciplin eller doktrin
For den femte faktor bruger Giles Method and discipline, mens Griffith vælger doctrine. Forskellen viser, hvordan samme begreb kan formidles med enten en beskrivende formulering eller et mere koncentreret udtryk.
»Metode og disciplin« udfolder begrebet i to forholdsvis almindelige ord. »Doktrin« samler det i en kategori, som læseren må forstå i en militær sammenhæng. Den anden formulering bør ikke automatisk fortolkes som en religiøs overbevisning; den første giver heller ikke grundlag for at reducere tekstafsnittet til individuel lydighed.
Redaktionelle indgreb spiller også en rolle. På bestemte steder gør Griffith opmærksom på, at han har omorganiseret materiale eller truffet valg om tekstens rækkefølge. Når en udgave indeholder den slags indgreb, er det ikke nok at lede efter det samme afsnitsnummer for at sammenligne den med en anden udgave.
Hvis to udgaver ikke har helt samme rækkefølge, skal man finde det relevante indhold og læse de noter, der forklarer ændringen. En oversættelse kan træffe valg, der kan diskuteres, og samtidig give læseren tilstrækkelig information til at få øje på dem og undersøge dem.
Sådan vælger du en udgave efter formål
Hvis du vil studere sproglige problemer, er det en god idé at bruge Giles’ kommenterede udgave og læse hvert tekstafsnit sammen med noterne. Hvis du vil læse en udgave med en omfattende historisk og militær introduktion, tilbyder Griffiths opbygning den mulighed. Disse anbefalinger handler om de enkelte udgavers indhold, ikke om at den ene oversættelse generelt er bedre end den anden.
Begyndere kan lave en enkel prøve: Læs det samme tekstafsnit i begge udgaver, forklar med egne ord, hvad I forstår, og gennemgå derefter noterne. De spørgsmål, der stadig står tilbage efter anden gennemlæsning, er vigtigere end det første indtryk af, hvor let teksten flyder. En tekst, der tilsyneladende er helt klar, kan have fjernet en tvetydighed uden at gøre opmærksom på det, selvom den er vigtig at kende til.
Man bør også skelne mellem oversættelsen og det kritiske noteapparat. To udgaver kan formulere teksten på næsten samme måde og alligevel give meget forskellige læseoplevelser, fordi den ene har omfattende noter, mens den anden næsten ikke indeholder kommentarer. Hvis formålet er at undersøge et bestemt udtryk, kan noterne være lige så relevante som oversættelsens læsbarhed.
På dansk bør man begynde med at kontrollere udgavens oplysninger. Find ud af, hvem der har lavet den danske oversættelse, hvilken tekst den bygger på, og om den bevarer indledninger og kommentarer. At Giles eller Griffith står på omslaget, er ikke nok til at tilskrive dem en dansk formulering ordret. Man bør heller ikke gå ud fra, at et genoptryk indeholder alt materialet fra den oprindelige udgave.
Dette er særligt vigtigt, når en dansk udgave oplyser, at den bygger på en engelsk oversættelse. Der kan være tale om et ekstra oversættelsesled fra engelsk til dansk. Et dansk ord bør ikke uden videre tilskrives Sun Tzu, Giles eller Griffith, før man har undersøgt, hvem der faktisk valgte det.
Den historiske sammenligning kan udvides med Amiots oversættelse; ændringen i fortolkningsramme kan undersøges med Thomas Clearys fortolkning. Det er bedst at holde spørgsmålene adskilt: receptionshistorie, ordvalg og filosofisk læsning er ikke kriterier, der kan bruges i flæng.
De originaludgaver, der sammenlignes her, er ældre end opdagelsen af Yinqueshans bambusmanuskripter i 1972. Det kræver nyere dokumentation at studere disse materialer; en nyere dato på omslaget af et genoptryk er ikke bevis på, at indholdet er blevet opdateret.
Derfor afhænger valget mellem Giles og Griffith af, hvad du vil undersøge. Læsere, der vil sammenligne ordvalg, kan arbejde med parallelle tekstafsnit og noter. Hvis du søger historisk kontekst, kan du også se på indledninger og appendikser. I begge tilfælde kan du undgå at forveksle en redaktionel fortolkning med den eneste mulige gengivelse af den kinesiske tekst ved at finde ud af, hvilke valg oversætteren har truffet.
Før du vælger en udgave, bør du læse et uddrag med både tekst og noter. Kontrollér oplysningerne om oversættelsen, og se, hvilket materiale udgaven indeholder; sidetallet alene besvarer ikke disse spørgsmål.
Se alle artikler i Sun Tzus oversættelser: manuskripter, versioner og læsekriterier
